En passion for papir og design

Vores mål er at skabe unikke invitationer med en luksuriøs følelse. Vi vil med vores papirvarer være med til at give jer og jeres gæster en gennemført oplevelse af den dejlige begivenhed. Vores kollektioner er designet og fremstillet med vægt på detaljer og kvalitet, og vi tilpasser gerne i det omfang i ønsker for at afspejle jeres personlige stil og bryllupstema. Hvert enkelt produkt har været igennem vores hænder, på de fleste af vores invitationskort udføres der håndlavede detaljer, som giver et unikt udtryk.

 Vi har udvalgt de bedste materialer i form af papir, kuverter, vokssegl og de mange andre småting, fra pålidelige og dygtige leverandører, så i sparer tiden med at lede i forretninger og websites. Hos os kan i få et sammenhængende sæt af papirvarer, fra save-the-date-kort til invitationer, borddæknings-elementer og takkekort, med tilbehør som tilføjer detaljer, der fuldender det samlede udtryk.

Uanset om i finder at en af vores færdige kollektioner passer til jeres stil, får tilpasset en kollektion med jeres personlige præg eller vælger at få lavet et skræddersyet, unika design, vil vi gøre alt vi kan for at også denne del af jeres store dag bliver fin og mindeværdig.

Den kreative

Den administrative

Praktisk information

Proces

Vi vil rigtig gerne starte med at høre fra jer, sådan at vi sammen kan finde frem til hvilke produkter der passer til jeres stil og bryllupstema.

Efter bestilling vil i modtage en mail med information om at udfylde tekst, farvevalg mm. Herefter vil i modtage et digitalt udkast til layout. Hvis der er nogle tilretninger efter at i har set tekst og layout igennem, vil vi rette dette og igen sende et digitalt layout. Der er ingen ekstrabetaling for tilretninger, også selvom der er flere runder. Dog skal layoutet senest være godkendt tre uger før i vil modtage produkterne.

Når i har læst grundig korrektur, og layoutet er godkendt, vil produktionen blive sat i gang. Det er er herefter ikke muligt at lave ændringer i layout og tekst.

Efter godkendelse går der op til to uger til produkterne bliver sendt afsted.

Vareprøver

Et billede siger tusind ord, men det beskriver ikke vores papirs vægt og tekstur. Vi vil sikre at du er helt tilfreds med kvaliteten af vores produkter, og det er derfor, vi tilbyder vareprøver af alle vores kollektioner.

Prøverne indeholder to udvalgte kort fra kollektionen, to kuverter i forskellige farver, vokssegl, bånd, kalkeomslag og jutesnor.

Klik her for at gå til vareprøver.

Invitationer

Alt tekst sendes i et Word-dokument eller direkte på mail. Læs teksten grundigt igennem inden I sender den. Der er ikke nogle begrænsning eller ekstra gebyrer for rettelser af layout, men det forsinker processen for hvornår jeres kort bliver produceret, des flere revisionsrunder der er.

Hvis der er sket en fejl i teksten, som først bliver opdaget efter kortene er printet, tilbyder vi desværre ikke noget rabat på genprint. Hvis vi har lavet en tastefejl (Dvs. Teksten på de printede kort ikke er den samme som på det dokument I har sendt til os), genprinter vi naturligvis jeres kort uden beregning.

Vi tilbyder desværre ikke at læse korrektur.

Hvis I ønsker at bestille ekstra kort efter de er færdigproduceret, opkræver vi et gebyr på 150 kr.

Individuelle navne

Vi tilbyder at skrive individuelle navne på invitationer ”Kære Navn & Navn”. Det koster 300 kr. Navnene skal sendes på mail eller i et Word-dokument. Hvis I har sendt tekst til adresseprint, skal der stadig udformes et dokument med navne.

Adresseprint

Adresserne sendes på mail i et vedhæftet Word-dokument eller blot i selve beskeden. Hvis I sender i et Word-dokument må adresserne ikke være i en tabel.

Tjek alle adresser meget grundigt igennem. Vi oplever ofte, at der er rettelser til adresser, eller der skal tilføjes en gæst der er glemt, efter de er printet.

Levering

Vi tilbyder levering med:

GLS pakkeshop eller hjemmelevering – levering indenfor 1-3 arbejdsdage.

Post Nord – hjemmelevering indenfor 2-4 arbejdsdage

Vi tager ikke ansvar for pakker der skulle blive væk under forsendelse.

Det er også muligt at afhente bestillingen på vores adresse. Kun efter aftale.

Produktions og leveringstid

Efter I har godkendt layoutet, går der op til to uger før jeres kort er færdigproducerede – men ofte bliver de sendt afsted hurtigere. Hvis I har bestilt personligt voksseglstempel, eller ikke lagerførte varer kan det ske, at produktionstiden forlænges. Vi sender oftest pakker med GLS som har leveringstid på 1-3 hverdage.

Priser

Alle priser på hjemmesiden er for færdige kollektioner uden tilretninger. Ved designtilpasning af kollektionerne er der et engangsbeløb på 550kr,  og ved designudvikling til personligt design 1250kr. Ved tilretninger og personligt design, kan priserne på de enkelte produkter variere fra priserne på hjemmesiden, og afhænger af hvilke detaljer der tilføjes. Læs mere om personligt design og tilpasning her.

  • 38 1
  • 20 6
  • 23 1
  • 41 5
  • 54 1
  • 34 2
  • 54 4
  • 47 0
  • 63 6

Skriv din tekst og tryk på Enter for at søge

Kurv

Ingen varer i kurven.

Denne hjemmeside anvender cookies for at give dig den bedste oplevelse mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk